Udvalg

Her kan du se en oversigt over DMKLs arbejdsudvalg og deres kommissorier:

Arbejdstidsudvalget - Ebbe Lund Nielsen (tovholder)

 

Kommissorium: Udvalget arbejder på at en kommende overenskomstmæssig arbejdstidsaftale (O.13), som minimum vil komme til at omfatte en års norm på 1924 timer. Der udformes forslag til en arbejdstidsaftale, som dels skal omfatte centralt forhandlede elementer, og dels elementer, der kan afspejle lokale forhold og kulturer.
Det ønskes at en arbejdstidsaftale skal give mulighed for pædagogisk, faglig, strukturel og administrativ udvikling. Arbejdstidsaftalen skal komme i stand gennem et tæt samarbejde og forhandling med KL og FMM.

 

Folkeskoleudvalget - Per Odgaard (tovholder)

 

Kommissorium: Folkeskoleudvalget bringer musik- og kulturskolerne i spil i forhold til de politiske udspil om etablering af helhedsskolen. Udvalget kommer med bud på, hvordan musik- og kulturskoler kan bidrage til at styrke og kvalificere musikundervisningen samt undervisningen i de praktisk-musiske fag i folkeskolen. Her tænkes f.eks. på det indholdsmæssige, økonomiske, ansættelses-, arbejdstids- og samarbejdsmæssige.
Udvalget indsamler erfaringer fra og eksempler på samarbejdsprojekter, som offentliggøres på DMKLs hjemmeside til inspiration for udvikling af området.

 

IT-udvalget - Jesper Ry (tovholder)

 

Kommissorium: It-udvalget bidrager med visioner omkring udvikling af programmer til brug i musik- og kulturskoleundervisningen - herunder eksisterende programmer og evt. henvendelse til firmaer, der kan tænke sig at være med til at udvikle på området. Erfaringsopsamling og udvikling vedr. computerstøttet musik- og kulturskoleundervisning og tilbud samt samarbejde med relevante parter vedr. kurser indenfor området. Udvalget udvikler foreningens hjemmeside i samarbejde med DMKLs sekretariat. Herunder samarbejde med landsdelsorkestrene og andre vedr. deling af pædagogisk materiale mv.

 

Kultur- og Erhvervsudvalget - Mads Bak (tovholder)

 

Kommissorium: Musik- og kulturskolerne i Danmark har i stigende grad brug for nye samarbejdspartnere, som kan bidrage til at skabe nye kulturelle udviklingsmuligheder. Samtidig har erhvervslivet behov for samarbejdspartnere, som kan sikre den langsigtede udviklingsevne.
Udvalget vil undersøge, hvilke muligheder der er for at skabe samspil mellem musik- og kulturskolerne og erhvervslivet. Undersøgelsen skal efterfølgende kunne danne afsæt for at ledelsen på de enkelte musik- og kulturskoler får inspiration og erfaringer til samarbejdet mellem kultur og erhverv.
Udvalgets arbejde offentliggøres på DMKLs hjemmeside og fremlægges i 2011 på DMKLs konference.
Kultur- og erhvervsudvalgets arbejde baseres på indsamling af eksisterende viden og indvinding af ny viden gennem dialog f.eks.

  • Hvordan veksler vi musik- og kulturskolernes bløde værdier til kontanter/værdier, som kan ses på bundlinjen hos erhvervslivet?
  • Hvilke samarbejds/sponsor modeller eksisterer på vores musik- og kulturskoler?
  • Hvilke muligheder er der for hjælp, hvis man gerne vil etablere et samarbejde mellem kultur og erhverv?

 Har du lyst til at deltage i udvalget, kontakt da tovholder Mads Bak på: mads.bak@hjoerring.dk

 

Kulturskoleudvalget - Ulla Voss Gjesing (tovholder)

 

Kommissorium: Udvalget stiller forslag til definition af begrebet "kulturskole". Udvalget indsamler erfaringer fra kulturskoleprojekter og sørger for dialog, debat og videndeling gennem www.
Der ønskes et overblik over musik- og kulturskolerne: antal, beliggenhed, fagfordeling, elevtal, økonomi oa. Kulturskoleudvalget arbejder f.eks. med emnerne: faglighed og tværfaglighed samt kompetenceprofiler og ledelse I kulturskoleregi til inspiration for medlemmerne.
Udvalget arbejder aktivt for - i samarbejde med øvrige relevante kulturfaglige organisationer - at danne grundlag for en musik- og kulturskolelov i Danmark.

Udvalget opfordrer alle kulturskoler til at fremsende beskrivelser af "best case tværfaglige projekter fra kulturskoler" så disse kan blive lagt op på denne side.

Har du iøvrigt lyst til at deltage i udvalget, kontakt da Ulla Voss Gjesing på UllaVoss.Gjesing@silkeborg.dk

 

Kursus- og efteruddannelsesudvalget - Jan Jacobsen (tovholder)  

Kommissorium:

  • Afdækning og beskrivelse af behov for uddannelse, efter-/videreuddannelse, kurser, supervisions-
    /sparringsforløb osv. i Musik- og Kulturskolerne. Dette tænkes iværksat i tæt samarbejde med
    sekretariatet via regionerne.
  • Fremsætte forslag til forskellige modeller for kurser, efteruddannelsesforløb, videreuddannelser,
    supervisions-/sparringsordninger etc.
  • Beskrive de økonomiske konsekvenser af forskellige kursus- og uddannelsestiltag
  • Arbejde for at styrke mulighederne for at Musik- og Kulturskolernes lærere kan videre- og
    efteruddanne sig
  • Arbejde for at øge mulighederne for at fastholde og udvikle lærernes kompetencer, motivation og
    gejst gennem kurser, workshops mv.
  • Særligt for det musikpædagogiske felt at indgå i dialog med konservatorierne om aftagerfeltets
    forventninger til de musikpædagogiske uddannelser

 

MGK- og Talentudvalget - Uffe Most (tovholder)

 

Konferenceudvalget - Lene Simonsen (tovholder)