Aktuelt

Her kan du søge og finde oversigt over nyheder og aktuelle kurser, artikler og arrangementer.

Opslagstavlen:

 

Arbejdsgruppefremlæggelser
Link til arbejdsgruppernes fremlæggelse af årets indsatsområder. Fra landskonferencen 2011. http://vimeo.com/album/1781893
Europæisk inspirationskonference
I anledningen af det danske EU-formandskab afholder Børnekulturens netværk, den 19. april 2012, konference om børn og unges muligheder for at møde kunst og kultur. Konferencen "Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth" sætter fokus på områdets seneste fremskridt I lyset af en overordnet fødekædetankegang: ’Fødekædetankegangen kan illustreres som en rød tråd, der løber gennem flere led i et livsforløb og sikrer, at børn og unge møder kunst og kultur gennem hele deres opvækst.’
Indbydelse til konference
Kultur for livet - kultur, sundhed, læring Der har i de sidste par år været talt en del om det lærende og sundhedsskabende i at beskæftige sig med kunst og kultur, og nogle organisationer, kommuner og regioner har igangsat projekter for at undersøge virkningen af regelmæssigt at gå i teatret, synge i et kor, være frivillig i musikforeningen osv. Det er imidlertid en viden, som de aktive inden for kunst og kultur - de professionelle kunstnere, amatørerne og de frivillige kulturelle - længe har været klar over, men nok ikke har formået at udbrede i større omfang. Det forsøger Kulturelle Samråd i Danmark nu at råde bod på ved at invitere til konferencen "Kultur for livet - kultur, sundhed, læring" den 13. - 14. april på Musisk Center Askov (ved Vejen). Følgende temaer vil blive sat til debat: Kultur som meningsskabende element i det enkelte menneskes liv Ved udviklingskonsulent Christina Gedeborg-Nilsson, Region Skåne Skaber kulturelle oplevelser trivsel og sundhed? Ved bibliotekarerne Kirsten Fonborg Hansen og Vibeke Sølling, Næstvedbibliotekerne Musik på recept - er musik godt for os? Ved professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og lektor i Kognitiv Neurovidenskab ved Århus Universitet, Peter Vuust Læring som tilgang til at ændre den personlige og den fælles livssituation Ved idéhistoriker mag. art. Hans Jørgen Vodsgaard, Interfolk
Kulturministeriets udspil til ny Musikhandlingsplan er offentliggjort
Musikskolerne skal som nationalt talentnetværk kunne opdage og udvikle talenter, og tilbuddene til talenterne skal være sammenlignelige, hvad enten ud­viklingen sker i Vestjylland eller i Hovedstaden. Det store potentiale i talentnet­værket bør styrkes ved at fremme en mere organiseret kontakt og videndeling mellem musikskoler, musikalske grundkurser og konservatorier. Musikskolerne har udviklet en særlig indsats målrettet udvikling af talenter inden for klassisk og rytmisk musik. Det er afgørende for fremtidens professionelle musikliv, at musikskolerne fortsat tilbyder en særlig indsats rettet mod de mest talentfulde børn og unge. Musikskolernes talentpulje styrkes med 5,8 mio. kr. årligt (side 15).
Kunstrådets Handlingsplan
Følg dette link for at læse Statens Kunstråds Handlingsplan 2011-2015
Ny rammebeskrivelse
Den nye rammebeskrivelse for musikskoler er udkommet. Følg dette link ind på www.Kunst.dk: http://www.kunst.dk/musik/artikel/rammebeskrivelse-for-musikskoler/
SINUS inviterer til åbningsarrangement onsdag den 29. februar kl. 15-17 i Viborg Musiksal.
Kom og mød SINUS! Musik- og kulturskolernes nye sociale netværk. Så er det her endelig! Et nyt musikalsk online fælleskab udviklet særligt til eleven, der går på musik- og kulturskole. Vi har givet netværket navnet SINUS, og vi håber at se jer til en festlig og lærerig ”barnedåb” onsdag d. 29. februar i Viborg Musiksal fra 15-17.
Øresunds Solist Finale 18. marts 2012
Øresunds Solist 2012 – for unge strygere og blæsere under 20 år. Øresunds Solist har Finale i den dansk svenske musikkonkurrence søndag den 18. Marts kl. 15, Ishøj Kulturskole, Vejledalen 9, 2635 Ishøj. Der er fri entre til koncerten. Arrangementet forventes at være færdig kl. 18. Konkurrencen har eksisteret siden 2002 med det formål at stimulere interessen for selv at spille klassisk musik blandt børn og unge. Øresunds Solist er med til at skabe rollemodeller. Øresunds Solist har deltagelse af ca. 150 unge musikere på begge sider af Øresund. De har spillet ved indledende konkurrencer i henholdsvis København og Lund. Ishøj Musikskole er sekretariat for Øresunds Solist og konkurrencens protektorer er den danske violinist Nikolaj Znaider og den svenske trompetist Håkan Hardenberger.

 

 
NYHEDSBREVE

Ingen data